Velkommen

At få fortalt en god historie

... er en helt særlig oplevelse

I det personlige møde mellem fortæller og tilhørere opstår der et rum, som er ladet med følelser, fantasi og energi. Her er ingen rekvisitter, kun den nøgne fortælling, som går fra mund til øre, mens tilhørernes hoveder fyldes med billeder.


Det hedder: ”Ordet skaber, hvad det nævner”. Det danske ord ”skabe” hedder ”poesi” på græsk. Fortælling er en poetisk sprogform og kan sammenlignes med Odysseus´ trojanske hest: Den modtages som en gave, men den er større end den ser ud til.

Min baggrund for at fortælle

Jeg er uddannet lærer og har virket som sådan på en Rudolf Steinerskole, hvor jeg har fortalt eventyr, mytologi og bibelhistorie. Som skoleleder på Frederiksberg Friskole var mit hovedfag fortælling, som også omfattede historieundervisning.


Gennem årene har jeg sideløbende fortalt for voksne i menigheder, på højskoler og andre forsamlinger.


Læs mere i dette interview bragt i Friskolebladet.

Fortællinger

Jerusalem

Jeg genfortæller Jerusalem af Selma Lagerlöf.


Den handler om en flok bønder fra Dalarna, der i slutningen af 1800tallet føler sig kaldet til at drage til den hellige stad Jerusalem. Det får stor betydning for de mennesker, de efterlader hjemme i Sverige, og livet i Jerusalem viser sig at være et ganske andet, end de havde forestillet sig.


Varighed ca. 1 time

Gösta Berling og kvinderne

I 1891 skrev Selma Lagerlöfs sin debutroman, Gösta Berlings saga. Min genfortælling handler primært om den unge præst Gösta Berling og hans skæbnesvangre forhold til flere kvinder.


Varighed ca. 1 time


Tidligere fortalt på Frederiksberg Friskole, AOF Rødovre, Lindevang Kirke, Vor Frelser Kirke, Vanløse kirke og Sydsjællands Kirkehøjskole.

Min fynske barndom:

Jeg genfortæller Carl Nielsens erindringsbog, Min fynske barndom. Den er skrevet i jegform, og sådan fortæller jeg den også. Det giver en særlig stemning.


Varighed ca. 1 time


Tidligere fortalt i Lindevang Kirke og på Nyborg Slot.

Niels Holgersens forunderlige rejse

Fortalt for voksne og andre barnlige sjæle.


Hvad sker der med pubertetsdrengen, som ikke gider noget, på hans lange rejse gennem Sverige på ryggen af en gås, så han kommer hjem med strålende øjne?


Varighed ca. en time.

Legender

Jeg genfortæller legender af Selma Lagerlöf.


Til Jul fortæller jeg Den hellige nat, Gudsfreden og Legenden om juleroserne.

Til påske fortæller jeg Flammen og Rødhals.


Varighed ca. 1 time


Tidligere fortalt i Grøndalskirken, Fløng Kirke og Gentofte Kirke

Kejseren af Portugalien

Jeg genfortæller Selma Lagerlöfs roman, Kejseren af Portugalien. Det er en dramatisk fortælling om en fars grænseløse kærlighed til sin datter.


Varighed ca. en time.


Tidligere fortalt i Grøndalskirken, Vanløse Kirke, Fløng Kirke, Højelse Kirke, Stengård Kirke, Trængstrup Frimenighed, Københavns Højskoleforening og Tisvilde Højskole m.f.


Mårbacka

Jeg genfortæller fra Selma Lagerlöfs erindringsroman, Mårbacka. Hvert kapitel er en historie for sig.


Varighed ca. 1 time.


Tidligere fortalt i Grøndalskirken, Adventskirken, Tingbjerg Kirke og Hornbæk Kirke.

Kontakt

Honorar: 3000 kr. + transport eller honorar efter aftale.